Varmemesterordning

Vi holder din fjernvarmeunit i topform!

 

Slip for besværet for 299 kr. om måneden

Når du skifter til fjernvarme, skal dit fyr udskiftes med en fjernvarmeunit.

Vi tilbyder en varmemesterordning, hvor du får fjernvarmeunit med service og vedligehold samt udskiftning, når din unit er udtjent – så er du altid sikker på, at der er varme i dit hjem.

Vil du hellere selv have ansvaret for din nye fjernvarmeunit, så er det ikke noget problem. I så fald skal du selv indhente tilbud på opgaven og koordinere med din VVS’er.

 

Vi holder din fjernvarmeunit i topform!

Vi ejer og vedligeholder enheden, så du kan slappe af og nyde den behagelige varme i dit hjem.

Hvis der opstår problemer, skal du blot give os besked, og vi vil være på sagen inden for vores åbningstider.

Og hvis uheldet er ude og der opstår en akut fejl, kan du altid kontakte vores døgnvagt, der vil tage sig af situationen.

Så du kan være sikker på, at vi altid er klar til at hjælpe dig med at holde varmen - uanset tidspunktet!

Levering og installation

Vi levere og installere din nye fjernvarmeunit

En ny fjernvarmeunit kan indbygges i et standard 60´er skab, og har en lang række innovative funktioner, som gør det nemt for dig at have fjernvarme.

Inden vil installere din nye unit, holder vi et installationsmøde, hvor vi aftaler, hvor fjernvarmeunitten vil blive monteret på den letteste og billigste måde.

Som udgangspunkt vil vi montere fjernvarmeunitten, hvor det eksisterende fyr/anlæg er monteret, og rør føres som synlige rør med nødvendige bæringer.

Hvis du ønsker fjernvarmeunitten opsat et andet sted, kan der blive tale om ekstra udgifter, der vil blive aftalt i forbindelse med installationen.

Når fjernvarmeunitten er tilsluttet og indreguleret, vil vi gennemgå installationen med dig.

Se en detaljeret beskrivelse i Leveringsbestemmelser for Varmemesterordningen.

 

Vi demonterer og bortskaffer også

Afhængigt af typen af det eksisterende anlæg, vil vi udføre følgende:

Ejendom med naturgas

Gaskedel med tilhørende installationer indvendigt i fyrrummet demonteres og bortskaffes.

Ejer er berettiget til at beholde/selv bortskaffe det nedtagne udstyr, eller dele heraf.

Det forudsættes at alle installationer, hvor eksisterende varmeanlæg (kedel mv.) skal bortskaffes er placeret i stueplan eller kælder.

Ejendom med oliefyr

Oliekedel med tilhørende installationer indvendigt i fyrrummet demonteres og bortskaffes.

Rør fra olietank fjernes og afproppes på sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde, hvor rør føres gennem bygningsdel.

Det er Ejers eget ansvar at få tømt og sløjfet olietank.

Ejer er berettiget til at beholde/selv bortskaffe det nedtagne udstyr, eller dele heraf.

Det forudsættes at alle installationer, hvor eksisterende varmeanlæg (kedel mv.) skal bortskaffes er placeret i stueplan eller kælder.

Ejendom med fastbrændselsfyr/pillefyr

Kedel med tilhørende installationer indvendigt i fyrrummet demonteres og bortskaffes.

Nedtagning af evt. pillesilo, transportsystem og skorsten er ikke indeholdt i aftalen.

Ejer er berettiget til at beholde/selv bortskaffe det nedtagne udstyr, eller dele heraf.

Det forudsættes at alle installationer, hvor eksisterende varmeanlæg (kedel mv.) skal bortskaffes er placeret i stueplan eller kælder.

Evt. øvrige udgifter for ejerens egen regning

I forbindelse med installation kan der evt. kan komme øvrige udgifter for ejerens egen regning, som ikke er dækket af aftalen, f.eks:

Udvendig demontering/aflukning af skorsten eller aftræksrør

Retablering af murværk/facade efter nedtagning af gasskab, -måler og -stik

Fjernelse/afblænding af udvendige overjordisk eller underjordisk olietank

Reparation af gulv/væg i fm. eksisterende fyr og eksisterende installation

Etablering af HPFI-relæ eller opdatering og fremføring af elforsyning til udtag 1,5 m fra fjernvarmeunitten

Opgradering og forbedring af komponenter i forbindelse med bygningens opvarmnings- og brugsvandsinstallationer, hvis det ønskes i forbindelse med overgangen til fjernvarme

Demontering og bortskaffelse af asbestholdige materialer

Diverse indvendige og udvendige flise-, tømrer- og snedker- og malerarbejder.

   

Kontakt os, hvis der opstår problemer

Det er dit ansvar at holde øje med fjernvarmeunitten og bruge den rigtigt. Og give os besked med det samme, hvis der opstår nogen problemer.

Hvis vi har brug for at få adgang til din ejendom for at vedligeholde fjernvarmeunitten, vil vi selvfølgelig sørge for at vise vores legitimation og give dig besked på forhånd.

 

Løbetid og opsigelse

Vi tilbyder en fleksibel og langvarig varmemesterordning, som giver dig tryghed og stabilitet i din varmeforsyning.

Derfor er varmemesterordningen er ikke tidsbegrænset og løber indtil den opsiges af dig som ejer eller af os som fjernvarmeselskab.

Vi vil også gerne gøre det nemt for dig at opsige varmemesterordningen, hvis du skulle ønske det.

Du kan opsige varmemesterordningen med én måneds skriftligt varsel til udgangen af en måned, når der er forløbet 5 måneder fra varmemesterordningens indgåelse.

Sådan installeres den nye fjernvarmeunit

  1. Vi afdækker aftræk til det fri indvendigt i fyrrummet.
     
  2. Fjernvarmeunitten tilsluttes eksisterende varme- og brugsvandsinstallationer og sikkerhedsventilens overløb føres til gulvafløb i rummet, hvis der er et.

  3. Fjernvarmeunitten (og måleren) tilsluttes til eksisterende lovlig elforsyning, højst 1,5 m fra fjernvarmeunitten, via nyt ikke-afbrydeligt strømudtag. Vi monterer også en udeføler til temperaturmåling og eventuelt en antenne til fjernaflæsning af fjernvarmemåleren.

  4. Når fjernvarmeunitten er tilsluttet og indreguleret, vil vores repræsentant gennemgå installationen med dig.

Vi ser frem til at hjælpe dig med at få installeret din nye fjernvarmeunit.

 

//