Prisberegner
Gælder i første omgang for etape 1 og 2.
Kampagnepris for udvendig tilslutning er 35.000 kr.
Tilslutningen er obligatorisk, og dækker gravearbejdet, hele stikledningen, tilslutningen og genetableringen af din opgravede have eller indkørsel. Det gør ingen forskel, om om stikledningen er kort eller lang.
Tilslutningsprisen på 35.000 kr. opkræves først, når vi kender opstartsdato for gravearbejdet på din adressen (ca. 6-8 uger før arbejdet starter).
Forudsætninger for beregning af varmeudgifter
Beregningen er vejledende og tager udgangspunkt i, hvad det koster at investere i en ny varmekilde.
Under "Beregningsgrundlag" fremgår bl.a. årlig pris for opvarmning ekskl. afskrivning, service og rente.
Der tages forbehold for prisændringer, ukorrekte indtastede oplysninger, m.m.
Vallensbæk Fjernvarme SYD følger de gældende retningslinjer fra Dansk Fjernvarme og Energitilsynet. Retningslinjerne fastslår, at fjernvarmeselskabets faste omkostninger skal finansieres gennem faste bidrag. På den måde er alle forbrugere med til at dække de fælles udgifter, som sikrer et velfungerende fjernvarmesystem for alle.
Fast bidrag:
Kapacitetsbidrag, som fastsættes, så den enkelte forbruger betaler en rimelig andel af selskabets faste udgifter. Den mest anvendte metode er i dag at tage udgangspunkt i bygningens boligareal/etageareal, som registreret i BBR.
Kort fortalt dækker de faste bidrag de omkostninger, der er uafhængige af det faktiske varmeforbrug, såsom anlæg, drift og vedligeholdelse af ledningsnet og produktionsudstyr. I områder med mange eller store bygninger stilles der større krav til rør, pumper og øvrige installationer, hvilket øger de samlede faste udgifter – og det afspejles i bidragets beregning.
Målerbidrag, som dækker de faste udgifter, der er forbundet med at installere og vedligeholde varmemålere, f.eks. gennem udskiftning af batteri eller målere.
Variabelt bidrag:
Forbrugsafgift, der afregnes ud fra forbruget på energimåler
Beregn din forventede fjernvarmepris
Se hvor meget, du kan spare ved at skifte til fjernvarme med vores prisberegner.
Vælg eller fravælg varmemesterordningen, og se din forventede årlige varmepris ved skift til fjernvarme.
Gaspris
Besøg Gasprisguiden.dk for at se dagens gældende priser
Forudsætning for gaspris er følgende: Den billigste variable pris i området ved årligt forbrug på 3,500 m3, uden binding.
Hvad er inkluderet i forbrugsprisen:
- Gaspris
- Distributionstarif
- Energiafgifter
- Gennemsnitligt abonnement for et forbrug på godt 1.700 m3.
Abonnement
Dækker over Evidas målerbidrag for husholdninger som udgør i alt 424,51 kr./år med moms.
Systemtarif
Ny tarif fra Evida, der trådte i kraft i 2025. Læs mere her.
Service og vedligehold
Dækker over service-abonnement, og er anslået årligt beløb i kroner ekskl. reservedele.
Køb af gasfyr
I prisen er inkluderet opsætning. Levetid på et nyt gasfyr er 20 år, jf. Energistyrelsen, derfor afskrives gasfyret over 20 år, med en rente på 4%.
El
Udgifter til el er ikke inkluderet.
Der findes mange forskellige modeller og typer af naturgasfyr, og deres strømforbrug kan ligge et spænd på 30-60 kWh om året.
Elpris
Elprisen er den gennemsnitlige pris for el i 1. Kvartal 2024 fra Forsyningstilsynets elprisstatistik
Den gennemsnitlige pris inkl. moms og afgifter for en forbruger med et årligt forbrug på 4.000 kWh var: 2,92 kr.
Hvad er inkluderet:
- Elpris
- Abonnement
- Netselskab
- Energinet
- Elafgift
- Moms
For en bolig registreret med elvarme ydes en rabat på elafgiften på 0,89375 kr. ved forbrug over 4.000 kWh.
Besøg Forsyningstilsynet.dk for at se elprisstatistik
Besøg Elpris.dk for at se dagens gældende elpriser
Beregningen af serviceomkostninger, indkøbspriser, levetider mv. på anlægget er baseret på en vurdering af gennemsnittet fra Bolius.dk.
Forsyningstilsynets prisstatistik
Forsyningstilsynet har baseret opgørelsen på data fra Elpris.dk, Energinet, Skatteministeriet, elhandelsvirksomhedernes hjemmesider samt Forsyningstilsynets egne beregninger.
Kvartalsprisen er et simpelt gennemsnit af de tre måneder.
Oliepris
Olieprisen er opgjort af Bolius.dk fra Fyringsolie-online.
Forudsætning for oliepris er følgende: billigste aktuel pris på 1.000 liter olie af PLUS-kvalitet.
Besøg Fyringsolie-online.dk for at se dagens gældende priser
Beregningen af serviceomkostninger, indkøbspriser, levetider mv. på anlægget er baseret på en vurdering af gennemsnittet fra Bolius.dk.
Træpiller
Prisen for træpiller er opgjort af Bolius.dk.
Forudsætning for prisen er følgende: Gennemsnitspris fra to toneangivende forhandlere af 900 kg. Heatlets Premium piller.
Beregningen af serviceomkostninger, indkøbspriser, levetider mv. på anlægget er baseret på en vurdering af gennemsnittet fra Bolius.dk.
Elradiator
Bemærk, hvis du ikke har vandbåret varmesystem, dvs. rør, der fører det varme vand fra fjernvarmen rundt i radiatorerne eller gulvvarmen, så kræver konvertering fra elradiator til fjernvarme, at du får et vandbåret varmesystem.
Søg om tilskud
Du kan søge om tilskud til at etablere vandbåret rumvarme, hvis du ikke har det i forvejen. Læs mere og ansøg på sparenergi.dk
Forbehold
Pris, forbrug, distribution og statsafgifter kan være anderledes end dem anvendt i beregneren.
Det er ikke muligt for os at få alle dine udgifter med, når du sammenligner dine regninger med prisen på fjernvarme.
Beregningen giver en indikation af den varmeudgift, du kan forvente ved at skifte til fjernvarme.
Der tages forbehold for ændringer i beregningsforudsætninger samt individuelle forhold i boligen, som har indflydelse på varmeforbruget.
Hvis du vil sammenligne din reelle varmeregning med en forventede varmeregning med fjernvarme, bør du derfor tage udgangspunkt i dine tidligere varmeregninger.

Klik for større visning.