Om Vallensbæk Fjernvarme SYD
Vallensbæk Fjernvarme SYD a.m.b.a. blev stiftet den 31. januar 1970 under navnet Vejlegårdens Fjernvarmecentral a.m.b.a. Vi skiftede til det nuværende navn i 2012.
Vallensbæk Fjernvarme SYD er et A.M.B.A selskab, dvs. at vi er andelsejet. Du er andelshaver, hvis du er kunde hos os og ejer af en ejendom, som får fjernvarme fra Vallensbæk Fjernvarme SYD og har egen måler.
Læs mere om hvem der er andelshaver i vores vedtægter.
Fjernvarmen er omfattet af ”hvile i sig selv ”-princippet, hvilket vil sige, at priserne er kostægte og fjernvarmen er non-profit. Evt. overskud betales tilbage til kunderne.
Vi forsyner i dag boligkomplekser, boligforeninger, grundejerforeninger, kommunale ejendomme, butikker samt andet erhverv med varme til opvarmning og varmt vand.
Der er ansat en driftsleder, som står for den daglige drift i samarbejde med 2 ansatte.
Der afholdes generalforsamling i marts måned.

VEKS - Sammen om fjernvarme siden 1982
For 40 år siden gik otte kommuner: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Roskilde, Rødovre og Vallensbæk – sammen om at planlægge deres fremtidige fjernvarmeforsyning baseret på kraftvarme.
I dag har vi et fælles fjernvarmesystem VEKS, Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S, som fordeler varmen til 12 forskellige kommuner herunder vores.