Tilslutningsmålet for Etape 1 er nået – fjernvarmen ruller ud!
Tilslutningsmålet for Etape 1 er nået – fjernvarmen ruller ud!
Vi er glade for at kunne meddele, at Vallensbæk Fjernvarme Syd nu har nået vores tilslutningsmål på 65% for hele Etape 1. Det betyder, at vi kan sætte skovlen i jorden og begynde at rulle fjernvarmen ud i hele området!
Tilmeld dig inden vi graver forbi
Vi forventer, at gå i gang med gravearbejdet i området i starten af 2025.
Der er stadig mulighed for at tilmelde sig fjernvarmen, hvis du ikke allerede har gjort det. Vi har nemlig forlænget tilmeldingsfristen, så du kan stadig nå at komme med, så længe vi ikke har gravet forbi din adresse.
Tilmeld dig inden vi har gravet forbi dit hus, og undgå at betal genopgravningsgebyr.
Opdatering: Problemet med signering i e-Boks skulle nu være løst
eBoks har oplyst os om, at problemet med signering via e-Boks nu skulle være løst. Derfor udsender vi nye kontrakter til alle dem, som har tilmeldt sig fjernvarme, men som vi endnu ikke har modtaget en underskrevet kontrakt fra.
Kun hvis du modtager en ny kontrakt via eBoks, skal du underskrive den. Du skal altså ikke forsøge at underskrive den gamle kontrakt igen.
Vi beklager de gener, som dette har medført, og takker for jeres tålmodighed.
Vi ser frem til at kunne levere grøn og stabil varme til hele Etape 1!
Find mere information om konverteringsprojektet i Etape 1 her.