Fjernvarmeprojektet er tilbage på sporet!
Fjernvarmeprojektet er tilbage på sporet!
Vi er glade for at kunne meddele, at fjernvarmeprojektet i Vallensbæk er tilbage på sporet!
Siden vi satte fjernvarmeprojektet på pause i november sidste år, har vi analyseret og genberegnet projektet. Det har været en god beslutning, for efter grundig analyse og genberegning af projektet har vi fundet en bedre økonomisk løsning.
Dette betyder, at beboerne på Hyttevænget og i Højvang samt resterende i Etape 1, kan undgå en høj udbetaling for at få fjernvarme.
Pris og tidsplan for de resterende etaper meldes ud, når vi kommer tættere på at kunne igangsætte fjernvarmeudrulningen i disse områder. Bor du i en af disse etaper, kan du dog stadig tilmelde dig fjernvarme. Din tilmelding er ikke bindende, men giver os bedre mulighed for at planlægge og gå igang med projektet.
Tilmeld dig nu – også selvom du har gjort det før
Boligejer på Hyttevænget og i Højvang samt resten af etape 1, skal tilmelde sig endnu engang, da vi bl.a. skal bruge accept til e-Boks.
Aftalen om fjernvarme bliver nemlig sendt til underskrift via e-Boks.
Hyttevænget og Højvang går i gang hurtigst muligt
Efter planen går vi i gang med at grave så snart som muligt på Hyttevænget og i Højvang, da kommunen har planer om at lægge nyt asfalt på Hyttevænget. Det vil være rigtig ærgerligt, hvis vi skal ødelægge den nye asfalt – derfor er tidsfristen kort.
Boligejer på Hyttevænget og i Højvang som ønsker at få fjernvarme, skal derfor tilmelde sig inden 24. juni 2024.
Og skulle du have tilmeldt dig tidligere, har vi brug for, at du gør det igen, da vi skal bruge din accept til e-Boks.
Læs mere om projektet og indsend din tilmelding her.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os eller ringe på telefon 4373 3683.
Resten af etape 1 går i gang til efteråret
Efter planen går vi i gang med at grave i efteråret, men det kræver, at vi har en tilslutning på 65% i området - ellers hænger økonomien ikke sammen.
Boligejere i etape 1, som ønsker du at få fjernvarme, skal derfor tilmelde sig inden 1. oktober 2024.
Og skulle du have tilmeldt dig tidligere, har vi brug for, at du gør det igen, da vi skal bruge din accept til e-Boks.
Læs mere om projektet og indsend din tilmelding her.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os eller ringe på telefon 4373 3683.