Energistyrelsen hæver beredskabsniveauet fra gul til orange
3. oktober 2025
Regeringen har netop hævet beredskabsniveauet for energisektoren fra gul (mellem trussel) til orange (høj trussel).
- Det er ikke et udtryk for en konkret trussel mod dansk energiforsyning. Men det er ud fra en samlet vurdering af trusselsbilledet, der gør, at man hæver beredskabsniveauet, siger Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard til Ritzau.
Hos Vallensbæk Fjernvarme SYD tager vi forsyningssikkerheden meget alvorligt.
Derfor er vi medlem af SektorCERT, som er ejet og finansieret af danske selskaber inden for kritisk infrastruktur og som samarbejder med en række europæiske sikkerhedsorganisationer. Dette giver os adgang til omfattende viden om trusler og hjælper os med at forebygge mulige angreb.
